Klassiske frikadeller

Helt klassiske frikadeller, som min mor laver dem. Og de er efter min mening, helt perfekte. 

Tror at alle der skal nævne retter, som betegner dansk mad. Så bliver stegt flæsk med persille sovs, flæskesteg og frikadeller nævnt. Frikadeller kan laves i alle afskygninger og stort set hver familie, har deres egen måde og lave dem på. 

Jeg er opvokset med min mors frikadeller og min farmors. Min farmor lavede altid meget små frikadeller. Måske var det fordi, at hun som oftest lavede dem til hendes fødselsdag 4 juni, hvor hele familien samles og spiste frokost bord. Min mor laver dem noget større, hvor de har massere af smag og saft i sig. Men fælles for dem begge, så er de lavet af svinekød fra egen avl. Jeg synes, at det bestemt kan smages, så jeg vil også anbefale, at hvis du prioritere det, så køb noget rigtig kvalitets hakket svinekød, også selvom det 'bare' er til frikadeller. 

Jeg har tilegnet mig min mors måde at lave frikadeller på. For mig, så er det de helt rigtige. Og så er der noget hyggeligt over, at opskriften går i arv. Det synes jeg i hvert fald. Når jeg selv laver den, er det på øjemål, men jeg har forsøgt, at angive mængderne så godt så muligt til jer. 

Opskriften har ikke nogen vilde overraskelser, men de smager fuldstændig som en lækker, klassisk frikadelle.

 

Klassiske frikadeller

ca 2 pandefyldte 25-30 frikadeller

1 kg svinefars. Gerne i god kvalitet uden for meget fedtprocent, gerne mellem. på den måde bliver de hverken for tørre eller for fede.

1 stort løg, blendet.

2 store æg.

2-4 spsk mel, mærk efter. Farsen må ikke blive for fast. 

2 tsk salt

1 tsk peber

En sjat mælk. Måske omkring 30-60 ml. Kommer an på hvor fast farsen er.

 

Kom svinefars, blendet løg, æg, salt og peber i en stor skål. 

Anvend hænderne til at blande det hele sammen. Ja jeg bruger hænderne, for at kunne have en fornemmelse af farsen. Alternativt kan du bruge en stor ske. Du skal ikke være bange for at bruge hænderne, hvis blot du udføre en god håndhygiejne før og efter. 

Kom herefter 2 spsk mel i, samt lidt mælk. Bland det godt ind i farsen. Hvis farsen mærkes fast, men fortsat blød, så behøver du ikke tilsætte mere mel. 

Lad herefter farsen hvile i køleskab i min 30 min. 

Steg dem herefter på panden i din ønsket størrelse. Jeg former mine med en spiseske, så har de alle samme str. Jeg plejer at stege min omkring 5-6 min på hver side.
Eller bag dem i ovnen for en mere fedtfattig udgave. Her vil jeg bage dem ved 175 grader varmluft i 15-20 min. Skær en ud og se om den er gennemstegt.

Her har jeg serveret frikadellerne til nye, danske kartofler, smør og mormor salat. Jeg er opvokset med, at vi fik brun sovs, kartofler og surt til de klassiske frikadeller, det smager nu heller ikke helt værst. 

Du kan variere dine frikadeller lige efter det 'tema' din aftensmad skal have. Fx græsk. Så tilføjer du overstående opskrift; soltørrede tomater, feta, basilikum, hvidløg og lidt chili. Server dem med tzatziki, flad brød og evt en bulgursalat. 

Tror faktisk vi skal have græske frikadeller næste gang, det lød nu meget lækkert, ikke? 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *