Lakrids fudge

Hvis der er noget slik jeg elsker, så er det chokolade og lakrids! Sådan en rigtig god salt lakrids, det er slet ikke til at stå for! Så hvorfor ikke lave noget der kombinere de to? 🙂 

Da jeg boede i Sydafrika i 2009 var mine forældre så søde og sende en pakke til mig i ny og næ. I pakken var der som regel lakrids i. Og det gav en dejlig følelse af hjemme, selvom man sad på en anden side af kloden.

Så da lakridstrenden ramte Danmark var jeg svær begejstreret! Og det er jeg stadig, selvom den har lagt sig lidt igen. Jeg oplever, at lakrids kan være en rigtig lækker smags giver i det søde køkken. Det kan give lidt modstand, så det ikke bliver for sødt og kvalmende. Lakrids gør sig dog også rigtig godt i det salte køkken, hvor især svinekød er godt og kombinere med lakrids. 

Jeg har varslet Michael herhjemme, at næste gang vi skal have min populære Pulled Pork, så skal det være med et touch af lakrids.

Michael er ikke så begejstreret for lakrids som jeg, men heldigvis siger han aldrig nej til at smage 🙂 

En af mine favorit opskrifter med lakrids er uden tvivl de her lækre lakrids fudge. Jeg plejer hvert år og lave dem til jul, og de er hvert år et stort hit. Selv min mor er begyndt at have dem som fast julekonfekt. Men det er altså ikke kun til jul, at de her lakrids fudge er et hit. Lav dem hele året og dine gæster vil takke dig for det. De er også søde og have med som en værtsindegave. 

Jeg bruger altid Johan Bülow lakrids produkter, men du kan anvende, lige den du har lyst til. Indlægget er ikke sponsoreret, jeg er blot fan af Johan's produkter.

 

 

 

 

Lakrids Fudge

2,5 dl sukker

0,5 dl brun farin

100 g hvid chokolade, fint hakket.

1,5 dl fløde

0,5 dl lys sirup

2 tsk rå lakridspulver fra Johan Bülow

1,5 spsk saltet lakridssirup fra Johan Bülow 

 

Kog sukker, brun farin, sirup og fløde sammen til det bliver en gylden, tyk masse. Når det begynder at smelte, skal du røre i det konstant, så det ikke brænder på.
For at se om karamelmassen er klar, kan du lave en lille test. Dette gøres  ved at komme lidt karamel på en teske ogherefter komme den ned i koldt vand. Hvis karamellen tykner/stivner, så den kan formes til en kugle, så er den klar. Dette tager omkring 10-15 min.
 
Når karamellen har bestået overstående test, tilføjes begge lakrids produkter og der røres godt. Tag panden af blusset og kom den hakkede hvide chokolade ned i karamellen og rør hurtigt. Massen stivner hurtigt, så der skal arbejdes hurtigt 🙂 
Kom fudgen ned i en form med bagepapir. 
Kom fudgen til afkøling i køleskabet. Når det er koldt, er det klar til at blive skåret ud i mundrette stykker - der skal selvfølgelig lige smages til 😉 

Herefter opbevares lakrids fudgen på køl og kan holde sig omkring 1-2 uger. Dog vil jeg sige, at mit fudge bliver altid spist op inden 🙂 

 

Senere i dag tager Michael og jeg en tur til Aarhus, for at spise aftensmad hos Michaels bror og hans kæreste. Jeg fristes godt nok til at gå i køkkenet og lave en portion Lakrids Fudge som værtsindegave. Jeg synes, at værtsindegaver er så hyggelige. Synes du også det? 🙂 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *