Havregrynskugler – luksus versionen

Deember måned er allerede godt i gang og julestemningen er i gang både inde i byen og i de danske hjem. December er i min optik en af de aller hyggeligste måneder på hele året. Jeg elsker den hygge, der bliver skabt med levende lys, adventkrans, juledekorationer, hjemmebag, varme tæpper og varme drikke.

Jeg plejer hvert år og bage julesmåkager med min mor, men konfekt laver vi hver for sig. Nogle opskrifter laver vi begge hvert år og en af dem, er de her vildt lækre havregrynskugler. Siden vi lavede dem første gang, så har jeg aldrig lavet andre slags en denne. Det er den bedste opskrift, jeg har smagt på havregrynskugler, og jeg tør næsten garantere, at det nu er den opskrift, som skal anvendes i Michaels og min familie med tiden. 

 

 

Luksus havregrynskugler

2 glas til ca 1-1,5 L. 

6 dl havregryn

4 dl sukker

150 g smør

1 dl kaffefløde

2 spsk kakaopulver

100 g marcipan, fint reven

kokosmel 

 

Kom kaffefløde og smør i en gryde og varm det til smørret er smeltet. 

Tag gryden af blusset og kom kakao og sukkeret ned til fløden. Rør det godt ud. 

Kom havregryn og reven marcipan i, ælt det til det er helt ens artet. 

Sæt det på køl i en times tid. 

Tril dem herefter til små kugler og vend dem i kokos melet. 

Opbevares på køl og holdbarheden er ca 2-3 uger, hvis de overlever så lang tid for sultne munde 🙂 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *